Radonspærre, sådan holder du radon ude af boligen
En radonspærre er den lufttætte membran, der stopper radon fra undergrunden. Læs om membran og flydende radonspærre, montering, terrændæk og betongulv, radonsug og hvad prisen afhænger af.
Hvad er en radonspærre?
En radonspærre er en lufttæt membran, der lægges i konstruktionen mellem jorden og boligens gulv. Dens opgave er enkel at beskrive og svær at udføre: den skal forhindre, at radon fra undergrunden siver op gennem terrændæk, kældergulv og fundament og ind i den luft, du trækker ned i lungerne.
Radon er en radioaktiv luftart, der dannes naturligt i jorden, når uran henfalder. Den kan hverken ses, lugtes eller smages, og derfor opdager man den kun ved at måle. Sundhedsstyrelsen peger på radon som den næstvigtigste årsag til lungekræft efter rygning, og i Danmark anbefales det, at niveauet i boliger holdes under 100 becquerel pr. kubikmeter.
En radonspærre er relevant, når:
- En måling viser et radonniveau over det anbefalede
- Der støbes nyt terrændæk eller kældergulv
- Kælderen skal inddrages til bolig eller opholdsrum
- Der alligevel skal brydes op og renoveres i gulvet
Hvor radon trænger ind, og hvorfor det sjældent er ét sted
Radon følger luften, og luft finder altid den mindste utæthed. Derfor kommer radon sjældent ind ét bestemt sted, men gennem en række små åbninger, der tilsammen udgør en betydelig vej ind i boligen. Revner i betongulvet, samlingen mellem gulv og fundament, og gennemføringer for kloak, vand og el er de klassiske indfaldsveje.
Der er også en fysisk drivkraft bag. Om vinteren er der undertryk i boligen, fordi den varme luft stiger op og siver ud i toppen af huset. Det undertryk suger aktivt jordluft op gennem konstruktionen nedefra, og derfor er radonniveauet typisk højest i fyringssæsonen.
Har gulvet sat sig, eller er der revner i konstruktionen, bliver problemet større. En radonspærre virker kun, hvis den er ubrudt, og derfor skal revner og skader udbedres, før membranen lægges.
Membran eller flydende radonspærre, to veje til samme mål
Der findes grundlæggende to typer radonspærre. Den ene er en banevare, altså en membran af folie eller bitumen, der rulles ud og svejses eller klæbes sammen i samlingerne. Den lægges typisk i forbindelse med nystøbning, hvor man har fri adgang til hele fladen, og den giver en meget kontrolleret og dokumenterbar tæthed.
Den anden er en flydende radonspærre, som påføres den eksisterende betonoverflade med rulle eller sprøjte og hærder op til en sammenhængende, lufttæt hinde. Fordelen er, at den følger underlaget og let kan trækkes op ad vægge og omkring gennemføringer, hvor en banevare er besværlig at få tæt.
Valget afhænger af, om der bygges nyt eller renoveres i noget eksisterende. Vi rådgiver om begge dele som en del af vores arbejde med radonsikring, hvor løsningen altid tilpasses den konkrete konstruktion frem for at følge en fast opskrift.
Montering af radonspærre, det er samlingerne der afgør resultatet
Selve membranen er sjældent problemet. En radonspærre fejler næsten altid i samlingerne, ved kanterne og omkring de steder, hvor noget bryder igennem fladen. Et rør, en kloakgennemføring eller et elkabel udgør hver især et lille hul, og et lille hul i en ellers perfekt membran kan være nok til at gøre indsatsen virkningsløs.
Derfor bruger vi mest tid præcis dér. Overlæg mellem baner skal have den foreskrevne bredde og svejses eller klæbes ordentligt sammen. Membranen skal føres helt ud til fundamentet og op ad kanten, så der ikke opstår en åben fuge, hvor gulv møder væg. Og hver eneste gennemføring skal manchetteres og forsegles, ikke bare tapes over.
Underlaget skal desuden være rent, tørt og fast, før membranen lægges. Ligger der støv eller løse partikler tilbage, binder klæberen ikke, og så slipper samlingen med tiden. Det er usynligt arbejde, som ingen ser bagefter, men det er hele forskellen mellem en radonspærre der virker, og en der blot ligger der.
Radonspærre i betongulv og eksisterende bolig
I nybyggeri er radonspærren en naturlig del af opbygningen, og der er intet, der står i vejen. I en eksisterende bolig er billedet et andet, for her ligger gulvet allerede, og adgangen til konstruktionen er begrænset. Det gør ikke opgaven umulig, men det ændrer metoden.
Skal der alligevel brydes op, for eksempel ved en gulvrenovering eller omlægning af installationer, er lejligheden god. Så kan der lægges en egentlig membran under det nye betongulv, og man opnår den bedste og mest holdbare løsning. Skal gulvet derimod blive liggende, arbejder vi typisk med en flydende radonspærre på den eksisterende overflade kombineret med tætning af revner og gennemføringer.
I kældre skal man samtidig være opmærksom på fugt. Radon og fugt kommer ofte fra samme sted, nemlig jorden omkring bygningen, og en løsning der ikke tager højde for begge dele, risikerer at flytte problemet. Du kan læse mere om, hvordan vi griber fugt i kælderen an, hvor årsagen altid findes før løsningen vælges.
Når en radonspærre ikke er nok, radonsug og ventilation
En radonspærre er den passive del af løsningen. Den lukker vejen ind. Men er radonniveauet meget højt, eller er konstruktionen så kompleks, at fuldstændig tæthed ikke er realistisk, suppleres den med en aktiv løsning.
Den mest udbredte er et radonsug, hvor man etablerer et sugepunkt under gulvet og trækker jordluften væk med en ventilator, før den overhovedet når op i konstruktionen. Ved at skabe undertryk under gulvet vendes trykforholdet, så radonen ledes ud i det fri i stedet for op i boligen. Et radonsug er effektivt, men det kræver strøm og vedligehold, og det bør dimensioneres af nogen, der har regnet på det.
Ventilation er den tredje del. God og kontrolleret udluftning fortynder den radon, der alligevel slipper ind, og reducerer samtidig undertrykket i boligen. I praksis er den bedste løsning oftest en kombination: en tæt radonspærre som grundlag, ventilation som daglig drift, og et radonsug, hvis målingerne kræver det.
Hvad koster en radonspærre?
Prisen på en radonspærre afhænger først og fremmest af, om der bygges nyt eller renoveres. Lægges membranen som en del af et nyt terrændæk, er merprisen forholdsvis beskeden, fordi arbejdet alligevel er i gang og fladen er fri. Skal en eksisterende bolig efterbehandles, er det en anden opgave.
Her er det især forarbejdet, der styrer prisen. Antallet af gennemføringer, gulvets tilstand, omfanget af revner, og om der overhovedet skal brydes op, betyder mere for regningen end selve membranen. To kældre af samme størrelse kan derfor ende med vidt forskellige priser.
Vi giver en fast pris, når vi har set konstruktionen. Du kan læse mere om, hvad der generelt påvirker prisen på et murerarbejde, på vores side om murerarbejde pris.
Mål først, byg bagefter
Det vigtigste råd om radon er samtidig det billigste. Mål, før du gør noget som helst. En radonmåling foretages over mindst to måneder i fyringssæsonen, fordi kortere målinger svinger for meget til at kunne bruges til noget. Uden en måling ved man hverken, om der er et problem, eller om en løsning har virket.
Viser målingen et forhøjet niveau, handler næste skridt om at forstå konstruktionen. Hvor kommer luften ind, hvordan er gulvet bygget op, og hvad kan realistisk lade sig gøre uden at bryde hele huset op. Det er den vurdering, der afgør, om løsningen bliver en membran, en flydende spærre, et radonsug eller en kombination.
Vil du læse mere om fremgangsmåden fra ende til anden, har vi skrevet en guide til radonsikring af kælder. Og har du brug for en konkret vurdering af din bolig, er du velkommen til at kontakte os hos Peter Bangs Murerfirma.