Skamowall

Peter Bangs Murerfirma anmeldelser på Trustpilot

Skamowall plader mod kolde ydervægge, kondens og skimmel

Skamowall er en diffusionsåben klimaplade i kalciumsilikat, der monteres indvendigt på kolde eller fugtige ydervægge. Pladen hæver væggens overfladetemperatur og regulerer fugt, i stedet for at lukke den inde. Det er netop dén egenskab, der gør Skamowall til en af de få løsninger, man trygt kan bruge på ældre murværk, hvor almindelig isolering med dampspærre kan gøre mere skade end gavn.

Hos Peter Bangs Murerfirma monterer vi Skamowall i boliger, lejligheder og kældre på Frederiksberg og i hele København. Vi er murere, og vi arbejder til daglig med ældre ejendomme, fugt og murværk. Derfor starter vi aldrig med pladen, men med væggen. Er årsagen til kulden og fugten ikke forstået først, virker selv en perfekt monteret Skamowall ikke efter hensigten.

Vi giver en fast pris efter besigtigelse, og vi siger fra, hvis Skamowall ikke er den rigtige løsning på det, du oplever.

Indhent tilbud her

Hvad er Skamowall?

Skamowall er en klimaplade fremstillet af kalciumsilikat, et mineralsk materiale med en åben porestruktur. Pladen monteres direkte på indersiden af ydervæggen og afsluttes med armering, puds og maling, så resultatet fremstår som en helt almindelig, glat væg.

Det, der adskiller Skamowall fra traditionel isolering, er, at pladen er kapillaraktiv og diffusionsåben. Den kan optage fugt fra rumluften og fra væggen, fordele den i materialet og afgive den igen, når forholdene tillader det. Væggen bliver altså ikke lukket af, den får lov at ånde.

Samtidig har kalciumsilikat en høj pH-værdi. Det basiske miljø gør overfladen dårligt egnet som grobund for skimmelsvamp, og derfor bruges Skamowall ofte netop dér, hvor der har været skimmel før.

Endelig fylder pladen ikke meget. Med en tykkelse på typisk 25 eller 50 millimeter mister man kun få centimeter af rummet, hvilket har stor betydning i lejligheder og mindre kælderrum.

Skamowall i kælder, den mest efterspurgte løsning

Kældre er dér, hvor vi oftest monterer Skamowall. De fleste ældre kældre er opført helt uden isolering og uden nogen form for fugtsikring mod den omgivende jord. Resultatet er kolde vægge, høj luftfugtighed og den karakteristiske kælderlugt, der kommer af fugt i konstruktionen.

Skal kælderen bruges til andet end opbevaring, bliver problemet tydeligt. Traditionel isolering med dampspærre er sjældent en god idé på en kældervæg, fordi fugten udefra ikke kan komme væk og i stedet samler sig bag konstruktionen. Skamowall løser det anderledes ved at hæve overfladetemperaturen og samtidig lade væggen aflevere sin fugt indad, hvor den kan luftes ud.

Vi ser typisk Skamowall anvendt i:

• Beboelige kælderrum og kontorer
• Hobbyrum og vaskerum
• Lejligheder med kolde gavlvægge
• Ældre ejendomme med fugtige ydervægge
• Rum med tidligere skimmelvækst

Er der aktiv fugt i kælderen, skal årsagen findes først. Læs mere om vores arbejde med fugtskader, og om hvordan man undgår fugtproblemer i kælderen.

Indhent tilbud her

Skamowall eller almindelig indvendig isolering?

Den klassiske måde at efterisolere indefra er med isoleringsbatts og en tæt dampspærre. På en tør og sund væg kan det fungere fint. På en kold, fugtig ydervæg i en ældre ejendom er det en risikabel løsning.

Problemet er, at dampspærren lukker konstruktionen. Kommer der fugt ind i væggen udefra, eller slipper der fugtig rumluft forbi en utæthed i spærren, har fugten ingen vej ud igen. Den bliver stående i et koldt, mørkt hulrum, og dér opdager man den først, når skaden er sket.

Skamowall arbejder efter det modsatte princip. Konstruktionen holdes åben, fugten får lov at bevæge sig, og materialets basiske miljø modvirker samtidig skimmel. Man bytter altså en del af isoleringsevnen væk til gengæld for en langt mere robust og fugtsikker løsning.

Det er derfor, vi som murerfirma anbefaler Skamowall netop dér, hvor fugt er en del af problemet, og ikke som en generel erstatning for efterisolering.

Få et gratis tilbud

Tykkelser og isoleringsevne, hvad skal du vælge?

Skamowall plader fås i flere tykkelser, og de mest anvendte i boliger er 25 og 50 millimeter. Valget handler sjældent kun om isolering, men om at ramme balancen mellem effekt og den plads, du kan undvære i rummet.

En plade på 25 millimeter bruges typisk, hvor pladsen er trang, og hvor hovedformålet er at hæve overfladetemperaturen lige nok til at stoppe kondens. En plade på 50 millimeter giver en mærkbart varmere væg og bruges oftest i kældre og på udsatte gavlvægge, hvor kuldepåvirkningen er størst.

Man skal dog være ærlig om isoleringsevnen. Kalciumsilikat isolerer ikke i samme klasse som mineraluld eller polystyren, og Skamowall er derfor ikke vejen til en energirenovering, hvis det eneste mål er at spare på varmeregningen. Styrken ligger et andet sted, nemlig i fugtreguleringen og i at fjerne den kolde overflade, der skaber kondens og skimmel.

Vi rådgiver om tykkelsen ud fra rummets brug, væggens tilstand og hvor meget plads der reelt er at give af. I nogle rum er 25 millimeter nok, i andre ville det være spildt arbejde.

Montering af Skamowall, sådan gør vi

Et godt resultat med Skamowall afgøres af forarbejdet. Vi begynder altid med at gennemgå væggen. Er der løs puds, gammel plastmaling eller tapet, skal det fjernes, og er der aktiv skimmel, behandles den, før noget monteres. Bygger man pladen op oven på et problem, forsvinder problemet ikke, det bliver bare usynligt.

Er underlaget meget sugende eller ujævnt, grundes væggen, og der udjævnes, så pladerne kan sidde plant og med fuld kontakt. Herefter monteres Skamowall med en mineralsk klæbemørtel, som trækkes ud over hele bagsiden. Fuld vedhæftning er afgørende, for et luftlomme bag pladen ville skabe præcis det kolde hulrum, vi forsøger at komme til livs.

Pladerne sættes tæt sammen, og samlinger, hjørner og overgange til loft og gulv bearbejdes omhyggeligt. Det er her, forskellen mellem et hastværksarbejde og et gennemført håndværk viser sig, og det er også her, en dårligt udført montering senere giver revner.

Til sidst armeres og pudses fladen, og væggen afsluttes med en diffusionsåben maling. Netop slutbehandlingen bliver ofte overset. Bruger man en tæt plastmaling som afslutning, sætter man i praksis pladens fugtregulerende egenskab ud af kraft, og så har hele investeringen mistet sin pointe.

Hvad koster Skamowall?

Prisen på Skamowall afhænger langt mere af væggen end af pladen. Selve materialet er en kendt størrelse, men forarbejdet svinger betydeligt fra opgave til opgave, og det er dér, forskellen på to tilbud som regel ligger.

De faktorer, der typisk påvirker prisen, er vægarealet, pladetykkelsen, og hvor meget der skal fjernes og udbedres, før pladerne kan sættes op. Skal gammel maling af, skal der udjævnes, eller er der skimmel, der skal behandles først, fylder det i regnskabet. Dertil kommer slutbehandlingen, altså armering, puds og maling, som er en del af arbejdet og ikke et tilvalg.

Vi giver en fast pris, når vi har set væggen. Det betyder også, at vi kan sige klart fra, hvis vi vurderer, at pengene er bedre brugt på at løse en fugtkilde end på at montere plader. Du kan læse mere om, hvad der generelt påvirker prisen på murerarbejde, på vores side om murerarbejde pris.

Hvornår er Skamowall ikke den rigtige løsning?

Skamowall er et godt produkt, men det er ikke et universalmiddel, og vi mener, det er mere værd at vide på forhånd end at opdage bagefter.

Er der et vedvarende fugtpres udefra, for eksempel opstigende grundfugt, en utæt kældervæg eller et defekt tagnedløb, skal kilden standses først. Monterer man plader op mod en væg, der konstant tilføres nyt vand, overbelaster man materialet, og problemet vender tilbage. Her er det udbedring af fugtskaden, der er opgaven, ikke pladen.

Er målet ren energibesparelse, findes der bedre og billigere måder at isolere på. Og i den våde zone i et badeværelse erstatter Skamowall ikke vådrumssikring, som skal udføres efter gældende anvisninger uanset hvad. Skal pladen indgå i et badeværelse, ser vi på helheden sammen med murerarbejdet i badeværelset.

Kort sagt: Skamowall løser kondens, kulde og fugt indefra. Det løser ikke vand, der kommer udefra.